Bedrageri og svindel
Hvis du har mistanke om, at du er udsat for bedrageri eller svindel, kan vores detektiver hjælpe med at afdække og stoppe gerningspersonerne.
Bedrageri og svindel er en form for kriminalitet, der er karakteriseret ved, at gerningspersonen bruger en bedragerisk eller svigagtig metode til at snyde andre, så han eller hun kan opnå økonomisk vinding. Denne type kriminalitet viser sig i mange forskellige former og kan forårsage betydelige tab for virksomheder og individer.
Efterforskningen af finansiel kriminalitet og bedrageri er ofte en forholdsvis kompliceret proces, idet omfanget kan være betydeligt og flere kan være involveret.
Vores team af professionelle detektiver og efterforskere trækker på mangeårig erfaring fra politiet og erhvervslivet, når vi efterforsker økonomisk kriminalitet, sikrer beviser og hjælper med at stoppe overtrædelserne.
Hvis du har mistanke om bedrageri eller svindel kan vores detektiver og efterforskere hjælpe dig med en øjeblikkelig vurdering af sagen og al tilgængelig information. Vi udarbejder en strategi for efterforskningen i tæt samarbejde med dig som klient. Under efterforskningen får du løbende statusopdateringer i takt med, at vi afdækker og sikrer beviserne for, hvem der står bag. På den måde sikrer vi og styrker din position, så virksomheden ikke lider unødig skade.
Efterforskning af bedrageri og svindel er følsomme anliggender og involverer ofte en bekymring for tab af omdømme. Vores erfarne detektiver og efterforskere forstår disse aspekter. Vi hjælper dig med at efterforske overtrædelserne effektivt og diskret, så du kan beskytte virksomhedens renommé.
Alle vores rapporter og beviser er strengt fortrolige. Som klient har du fuld indsigt og medbestemmelse i forhold til efterforskningen. Du vælger, hvordan beviserne skal anvendes i tæt samarbejde med vores professionelle detektiver og øvrige juridiske rådgivere.
I alle vores efterforskninger følger vi som detektiver og efterforskere et etisk adfærdskodeks om at forhindre, at uskyldige personer og virksomheder bliver forfulgt. Det betyder, at vi under en efterforskning løbende renser andre for mistanke, imens beviser kommer frem, der kan afdække og centrere fokus på mistænkte.
I vores efterforskninger ser vi ofte, at medarbejdere og virksomheder udviser stor forståelse for vores arbejde og den fortrolighed, som er naturlig i undersøgelserne af økonomisk kriminalitet. Mange foretrækker en indledende uvildig efterforskning fra professionelle detektiver og efterforskere før en eventuel politiefterforskning og kontakt til politiet.
Vores fremgangsmåde er diskret, og den foregår i tæt dialog med dig som klient. Alle vores rapporter og beviser kan fremlægges i retten, og du kan vælge at indgå fortrolige forlig og aftaler. Med dit samtykke assisterer vi med at anmelde kriminelle overtrædelser til politiet.
Se hvordan vi efterforsker din sag under bevissikring og kontakt os.