Familieret:
Samværssager
Vi skaber vished, når du er bekymret for dit barns sikkerhed og velbefindende.
Samværssager er sager eller tvister, hvor der af den ene eller anden årsag opstår konflikt og uenigheder i forhold til børn mellem skilte eller separerede forældre.
Som detektiver og efterforskere hjælper vi med at undersøge og indsamle dokumentation for barnets ve-og-vel og øvrige forhold af relevans for sagen. Vores rapporter og beviser kan fremlægges i retten, hvis nødvendigt.
I visse tilfælde viser vores efterforskning, at en forælder evner at tage vare på barnet på en omsorgsfuld måde. Det er lige så vigtigt og kan give vores klient ro i sindet.
I andre tilfælde viser og dokumenterer vores efterforskning, at barnet bliver forsømt, hvilket ofte indgår som beviser i forhold til myndighedernes eller domstolenes afgørelser om samværet.
I andre situationer kan en forælder blive uberettiget anklaget for misbrug eller forsømmelse af barnet. I en sådan situation hjælper vores detektiver og efterforskere med at modbevise den falske anklage, typisk igennem interviews og grundig research.
Overvågning er ofte en nødvendig metode i samværssager. Den iværksættes med henblik på at indsamle beviser for, hvordan en forælder behandler barnet, når han/hun ikke er klar over, at andre kigger med. Som detektiver og efterforskere dokumenterer vi løbende vores observationer i form af billeder, video og/eller lydoptagelser af interaktioner mellem barnet og forælderen i det offentlige rum.
Hvilke andre efterforskningsmetoder benyttes?
Interview af vidner – fx personer involveret i barnets liv som eksempelvis naboer, venner og deres forældre.
Lokalisering af aktiver og bortgemte værdier – fx aktiver, som den anden forælder kan forsøge at skjule.
Søgninger på sociale medier – fx afdækning og dokumentation af relevant indhold, som kan have interesse for sagen.