Hvordan vi hjælper advokater med deres efterforskning
Advokater kontakter os på vegne af klienter for få assistance til deres efterforskning og bevissikring.
En klient kan være fuldt berettiget i sin sag. En ting er at have ret. Noget andet er at få ret. Når man som advokat går i dybden med en sag, er det ofte her, at udfordringerne opstår. Sagen kommer ofte til at handle om bevisfaktum, og hvad der rent faktisk kan bevises.
Vi hjælper jer med at efterforske sagen og tilvejebringe centrale beviser og vidneforklaringer. På den måde kan vi styrke jeres arbejde som advokater ved at hjælpe med at løfte bevisbyrden, og dermed løse det problem eller de udfordringer, som klienten kom til jer med.
Vores efterforskning fokuserer på centrale interesse punkter i sagen og ofte på at afsløre og afdække forhold, som modparten kan forsøge at skjule. Alle vores tiltag og efterforskningsmetoder er lovlige og udføres af erfarne efterforskere og specialister.
Vi bruger typisk en kombination af flere efterforskningsmetoder til at tilvejebringe de beviser, du som advokat har behov for til at opbygge en stærk sag. Fx har vores beviser og rapporter været anvendt ved Byretterne, Østre Landsret, Højesteret og i voldgiftssager, ligesom vores efterforskere i flere sager har afgivet vidneforklaringer for retten. Hertil er vores rapporter under forhandlinger benyttet til at indgå tilfredsstillende forlig.
Med hjælp fra vores erfarne detektiver og efterforskere får du et stærkt udgangspunkt for at løse de udfordringer, som din klient oplever. Under efterforskningen benytter vi os af mangeårig erfaring fra erhvervslivet og politiet – herunder specialpolitienheder som PET og SØIK. Vi ved, hvordan man sikrer beviser og håndterer diskretion ved vigtige og følsomme juridiske problemstillinger.
Gennem effektiv, etisk og juridisk baseret efterforskning, giver vi dig og din klient fuld transparens og kontrol over efterforskningen.